At blive svigtet

Brev fra “den der stadig kæmper indeni” ord skaber mennesker

Jeg har fået en længere mail omkring utroskab, som personen har bedt mig om at poste her på siden. Det gør jeg gerne, for det er et meget vedkommende indlæg, som jeg tænker, at andre nok kan genkende sig selv eller noget i.

Jeg har efter aftale omformuleret og anonymiseret indlægget, da personen gerne vil være anonym.

“Utroskab starter dér hvor man bedrager en anden, som man har aftalt “spilleregler” med, dette uanset om det er rent korporligt eller blot i tanken, drømmen eller fantasien” / Carsten Wiehe

Kære Elskede

For en del år siden, efter dit svigt først med at være mig utro med en kollega og dernæst efter du lovede mig, at jeg nu kunne stole på dig, og at du så alligevel et par år efter oprettede en datingprofil og igen begyndte at lyve og have hemmeligheder for mig, hvor vi igen fik talt ud – tror jeg – og du igen lovede mig at nu, nu kunne jeg stole på dig, sidder jeg igen her på kanten af at føle mig ok og føle mig ødelagt indeni

Du har aldrig rigtigt ville tale om det, du ville glemme det og lade som om at det ikke var sket, og det var da også det nemmeste – for dig. Men jeg har det jo stadig indeni. Du sagde at det bare skulle være som før, men jeg vil fanden galeme ikke have det som før, det var jo før at du svigtede mig, ikke en men to gange og det værste var faktisk, at du gjorde det igen.

“Den, der sårer andre, bekymrer sig ikke om sig selv” / Leonardo Da Vinci

Før satte jeg dig nærmest på en piedestal, jeg troede at jeg kendte dig, troede at du havde nogle bundsolide værdier, nogle værdier som jeg så op til og værdsatte, men det er jo ikke nok at have dem i munden, hvis de ikke også er i ens gerninger.

Jeg fandt ud af, at du tager ganske let på løgn, det gør du stadig, jeg ved ikke om du er stoppet med at lyve overfor mig, men jeg oplever at du lyver overfor andre, småting, bevares, men lyv er det, og det gør mig utryg i forhold til hvilke løgne du så giver mig.

Kan jeg ikke stole på dig i det små, hvordan skal jeg så kunne stole på dig når det virkelig gælder, dér ligger mine tvivl. Og de bliver vækket til live når jeg bliver i tvivl om din ærlighed og din åbenhed.

Jeg bliver i tvivl hver eneste fucking gang du går på din mobil, din computer eller iPad, om du tror jeg ved det eller ej, og de stritter i alle retninger, når du lige tipper iPad’en eller mobilen, vender skærmen på din computer eller andet der gør at jeg ikke kan se med. De stritter også, når jeg ser, at du lukker en masse faneblade ned, fordi det vækker minder, afsindigt dårlige minder.

Omvendt, så bliver jeg mere tryg, når jeg føler mig sikker på, at du er ærlig, når du af dig selv fortæller og betror mig ting, når du fortæller hvad du skriver eller hvad du læser eller ser på, når du viser mig og andre at du er glad for mig.

“Seksuel og følelsesmæssig troskab er så fundamental en del af et parforhold (hvor andet ikke er aftalt), at tilliden, intimiteten og selvværdet tager skade ved at svigte denne troskab. Så pas på dig selv og hinanden – og på kærligheden, som fortjener vilkår, den kan vokse og næres under” / Christina Copty

Nogle gange, så tænker jeg på, at hvis vi ikke havde børn sammen, hvis vi ikke havde diverse lån, lejlighed og kolonihave sammen og vores familier ikke var viklet ind i hinanden, ville jeg så have smidt dig af helvede til, første gang eller i hvert fald anden gang, det får jeg aldrig svar på.

Engang i mellem tager jeg mig selv i at tænke på, at det ikke gjorde noget, hvis du kørte galt.

Jeg leger med tanken, om jeg ville foretrække, at du døde og tænker på, om jeg ville være mest ked af det, eller om jeg ville være mere glad for at slippe for at gå i frygt, for at du vil svigte min tillid igen. Det er morbidt, jeg ved det godt, men jeg tænker det jo ikke fordi jeg vitterligt ønsker dig død, men mere fordi jeg søger at finde svar i mig selv.

Nu sidder jeg lige og læser det igennem, det jeg har skrevet og tænker; ”så gør dog det forhold forbi, du er jo bundulykkelig”, men sådan er det heller ikke, det er i perioder, perioder som der bliver længere og længere imellem, men de kommer troligt med mellemrum.

Det gør ondt i mit hoved, når jeg har det sådan, tankerne myldrer og hamrer og banker i min tinding, det går ud over mig selv, jeg bliver så træt og sover hele tiden, bliver glemsom og distræt, og jeg ved, at det ikke er godt.

”I trust you” is a better compliment than “I love you” because you may not always trust the person you love, but you always love the person you trust” / ukendt

Jeg tænker ind imellem på, hvad det er der holder på mig, bortset fra børn, banklån, lejlighed, kolonihave etc., og jeg ved det ikke, jeg tror at jeg stadig elsker, jo det gør jeg da, jeg begærer i hvert fald og får stadig et sug i maven ved et blik.

Men er det nok, særligt når der bliver længere og længerer imellem det der gør, at jeg har lyst til sex. Længere og længere imellem, at du spørger efter min mening og virkelig lytter, at jeg oplever, at det jeg siger og tænker har interesse. Der går længere imellem at min hånd bliver taget, at jeg får kærtegn, søde beskeder, bliver kigget dybt i øjnene og får smil, uden at jeg har startet det selv og selv det at få det tilbage er der langt imellem.

Men alt er ikke som før, jeg har forandret mig, jeg har brugt dette til at finde ind til mig selv, finde ud af hvem jeg er og hvad jeg står for, jeg har fundet styrke i selvindsigt og viden generelt, jeg er blevet en langt stærkere og mere indsigtsfuld udgave af mig selv.

Jeg ved nu, at jeg sagtens kan klare mig selv. Jeg ved, at det ikke vil tage to split-sekunder at gøre det forbi, hvis jeg får svigtet min tillid igen. Jeg har fået mig et netværk, interesser og ting som jeg brænder for, så jeg er ikke bange for at skulle stå alene, jeg er heller ikke bange for økonomien for jeg prioriterer anderledes end tidligere, og jeg er ikke længere specielt knyttet til hverken lejlighed eller kolonihave, men jeg er stadig bange i forhold til børnene, dem er jeg meget øm overfor.

Så hvad er det der gør, at jeg stadig er her, for det er vel ikke kun på grund af børnene… det tænker jeg på, når jeg er nede – og jeg ved, at i morgen eller om et par dage, så er jeg oppe igen og har lagt afstand til disse tanker, men lige nu, lige nu og her, så fylder de i mig og skal bearbejdes, igen, igen og igen.

“At komme igennem en smertefuld oplevelse i livet, er lige som at gå armgang, du er nødt til at give slip på et tidspunkt for at komme videre” / ukendt

Jeg ville ønske, at du ikke bare ville glemme, men også ville bruge dette, til at blive mere bevidst omkring dig selv og dine værdier, at du vil være åben omkring dem, sådan at jeg kan føle mig sikker på hvem du er som menneske, som partner, som kæreste.

Men det er måske for meget forlangt, at ville vide sig sikker på nogen …, men det er i hvert fald ikke denne usikkerhed der holder mig i forholdet, det er tvært i mod denne usikkerhed der gør, at jeg får disse tanker.

Og ja, jeg ved godt at jeg skal slippe det, men jeg kan ikke slippe det alene, jeg har brug for din hjælp for dette, ved den person du er, det du siger og det du gør – hver dag, en dag af gangen.

Kærligst Mig

“En udfordring ved at udvikle dig som menneske, er hvis den person du elsker, ikke er klar til at følge dig på rejsen, via egen udvikling” / Jannie Nielsen Hansen

Læs også:

Jannie Nielsen Hansen
LoveRoad.dk

Ønsker du at læse mere omkring livet og kærligheden og få indspark til at finde ind til dine egne værdier, etik og moral og er du ikke bange for at blive provokeret og blive prikket til, så vil jeg opfordre dig til at købe e-bogen ”Helt ærligt!” på saxo.com.

Vil du holde øje med indlæg på bloggen eller blot følge lidt med i mine betragtninger om værdier, livet og kærligheden, så er du velkommen til at trykke “synes godt om” på LoveRoad.dk facebookside. Her vil du også få link til andre artikler, samt citater og hvad der lige optager mig.

Dette indlæg blev udgivet i Blog. Bogmærk permalinket.

4 kommentarer til At blive svigtet

  1. Pingback: Konflikter der dræner eller udvikler |

  2. Pingback: Er Du Ved At Drukne? |

  3. Stine Widing Hansen skriver:

    Hvor er det godt skrevet, det falder lige til højrebenet.
    Jeg har selv været i et forhold hvor tilliden blev misbrugt og det skaber utryghed og mistillid. Kan godt genkende følelsen af at man bliver nervøs ved mindste træk fra ens partner. Det er så ubehageligt og en svær følelse at beskrive, så det er så rammende hvordan følelsen kommer til udtryk og hvordan den bliver beskrevet.
    Alt held og lykke til den svigtede partner❤️

Der er lukket for kommentarer.