Aflæring

Gøre plads til nyt http://www.dreamstime.com/-image15712736

Jeg tror på mennesker, jeg tror på livet og kærligheden.

Jeg tror også på troværdigheden, jeg tror på ligeværd og respekt for det enkelte menneske.

I nogen tid har jeg tænkt noget over hvordan det kan være, at jeg også slog min vej ind på ligeværd fra blot troværdighed og kærlighed som oprindeligt var (og er) det, som jeg brænder for.

Det kan godt være svært at finde ud af, fordi det ikke var en enkelt hændelse, det var flere hændelser, egne som andres, samtidig med at jeg søgte at oplyse mig selv.

Det var at se og opleve mine børns og mine voksne elevers udfordringer i hverdagen, det var mit eget liv og de erfaringer jeg har fået, det har været alle de mails og henvendelser jeg har fået igennem min tid med LoveRoad.dk, som jeg begyndte at reflektere mere og dybere over.

Jeg læste (og læser) alt hvad jeg kunne finde om mennesker og relationer, reflekterede og forholdte mig til dette, hvad var jeg enig i og hvad var jeg ikke samt hvorfor og hvorfor ikke.

For udover troværdighed og kærlighed, så brænder jeg nemlig også for retfærdighed og her kommer ligeværd ind. Jeg vil påstå at vi ikke kan have retfærdighed, hvis vi ikke har ligeværd,

Kærligheden bliver også svær, hvis vi ikke har ligeværd, fordi vi så ikke ser hinanden som mennesker, men som stereotype glansbilleder, som vi hver især skal leve op til for at opleve os selv som andre som “rigtige”.

Og dér kommer troværdigheden så ind, for hvis vi ikke oplever os selv som rigtig, som god nok, så vil mange flere søge at give udtryk for, at de er en anden end de rent faktisk er, i stedet for at se på sig selv med et ærligt blik for hvem og hvad de er og handle mod at blive den person, som de ønsker at være og blive opfattet som.

Jeg er idealist, men ikke idealist i den forstand som Wikipedia omtaler, jeg er idealist fordi jeg er en ildsjæl omkring disse emner, fordi jeg aktivt søger at gøre en forskel, ved at oplyse mig selv, deltage i debatter, udvikle oplysningsmateriale og workshops, så små frø her og der, men også fordi jeg selv er igang med en bevidst aflæring.

En aflæring af fordomme og kassetænkning, en aflæring af dårlige vaner og en aflæring af et begrænset menneske- og verdenssyn.
Jeg lærer mig selv at se kontekst og helheder, se vores opdragelses, kulturs og normers påvirkning af os som menneske i livet som i kærligheden.

Det er ligeledes påvirkning igennem vores sprogbrug, vores talemåder, det er vores fordomme om hinanden som grupper af køn, seksualitet, uddannelse etc. Det er mediebilledet om det er via værter, igennem film eller reklamer.

Det har været en åbenbaring at kunne se disse strukturer, men det har og er også ind imellem ganske drænende, fordi vi er omringet af alt det, der begrænser os som menneske. Uanset at vi kan se det og ved hvad der er rigtigt for os selv hver især, så er vi påvirket og skal derfor aflære, for at kunne lære en ny måde at være på.

Det er også svært, at være med mennesker der ikke kan eller vil se disse strukturer og mediernes påvirkning af os. Dette gør, at jeg må vælge nogle mennesker og situationer fra, men også at jeg ind imellem må finde nødhjælpskassen frem med ørepropper og skyklapper for at kunne trække vejret.

For uretfærdighed, uligeværd, utroværdighed, sexisme, racisme, homofobi og generel manglende respekt for andre mennesker har jeg det uendeligt svært med.

Betyder det så, at jeg er en engel – absolut ikke – jeg er også et produkt af kultur, opdragelse og normer, forskellen er blot, at jeg er blevet bevidst omkring dette, sådan jeg kan tage ansvar for at aflære mig selv, igen og igen og igen og…

Ligesom jeg er ved at kaste op af den evige seksualisering af kvinder, så er jeg også ved at kaste op af den her macho-stereotype gengivelse af “rigtige mænd”, den er kedsommelig og dybt uinteressant.

Så jeg søger at gøre en forskel, jeg kommenterer, jeg spørger, jeg undrer mig højlydt og jeg søger at ændre mine egne dårlige vaner, fordomme og kassetænkning, jeg vælger til og fra, og er blevet en meget mere bevidst forbruger.

Er det nemt, nej for pokker, det er ind imellem voldsomt skræmmende rædselsfuldt.

For der er mange mennesker, der klamrer sig fast til deres verdensbillede og menneskesyn og vil forsvare dette, selv ved brug af en retorik, der er racistisk som sexistisk uden selvindsigt, uden reflekteren.

Mennesker der bliver personlige og grænseoverskridende i deres ageren som retorik. Mennesker der søger at pille en ned i stedet for at søge at forstå, ikke nødvendigvis være enige, men give plads.

Tror jeg så, at jeg har “set lyset” at jeg har den “endegyldige sandhed”, absolut ikke.

Jeg undrer mig blot gang på gang over, at vi mennesker virkelig ikke bare kan blive enige om, at der skal være ligeværd, at vi skal behandle hinanden ordentligt.

Jeg undrer mig over at mange debatter og samtaler bliver afsporet til hvem det er værst for, om det her racisme og sexisme virkelig findes og så i Danmark, om at de der får overskredet deres grænser er nærtagende eller hysteriske og de der forsvarer disse mennesker bliver hængt ud som at det bare er for at få noget på den dumme, eller alt andet der afsporer og nedgører.

Uanset at jeg bliver berørt af alt dette, uanset at det kan være pokkers hårdt, så oplever jeg også, at jeg bliver mere indædt, ikke at jeg kan kæmpe hver dag, hver time, men at jeg bliver mere ligeglad for at tage ansvaret for den gode stemning og skal søge at glatte ud.

For rent faktisk, så er det jo de der opfører sig egocentrisk, racistisk, sexistisk etc. som starter med at ødelægge den gode stemning og det skal jeg eller andre vel ikke tage ansvaret for, det må de selv.

Her forleden læste jeg en god kronik på Information, som citatet herunder af Stephanie Caruana er fra.

“Måske kunne vi alle prøve med et “Hey, sådan oplever jeg det ikke, men jeg respekterer at du gør. Hvad kan jeg gøre?” Det andet trækker tænder ud.

Jeg vågner ikke en dag og er antifeminist. Jeg har slugt den røde pille, du må selv tage et valg. Kan du ikke se, at du lever i strukturen? Jeg vil godt hjælpe, men jeg har faktisk et liv, et virke og en revolution at passe.

Måske har jeg bare brug for at råbe op nu og da. Og komme videre. Skal du med, eller vil du bare stå her?”

Jeg håber at du vil være med til at påvirke vores kultur, sådan at vi opnår ligeværd eller i hvert fald bliver mere bevidst om dette, for din og min skyld, for dine og mine børns og deres børns skyld.

Fordi vi mennesker vil have meget bedre betingelser i livet som i kærligheden hvis vi blot kunne være hele ligeværdige og troværdige mennesker – og det er svært at gøre det alene, vi må støtte og hjælpe hinanden.

Læs også:

Jannie Nielsen Hansen
LoveRoad.dk

Vil du læse mere omkring livet og kærligheden med indspark til at finde ind til dine egne værdier, etik og moral og er du ikke bange for at blive provokeret og blive prikket til, så kan du købe e-bogen ”Helt ærligt!” på saxo.com.

Vil du holde øje med indlæg på bloggen eller blot følge lidt med i mine betragtninger om værdier, livet og kærligheden, så er du velkommen til at trykke “synes godt om” på LoveRoad.dk facebookside.

Her vil du også få link til andre artikler, samt citater og hvad der lige optager mig om mennesker, livet, værdier, troværdighed og kærligheden – Helt ærligt!

Dette indlæg blev udgivet i Blog. Bogmærk permalinket.

En kommentar til Aflæring

  1. Pingback: Er en lille hvid løgn også en løgn? |

Skriv et svar